Affiliate sider med lav kvalitet straffes af Google

Affiliate sider med lav kvalitet straffes af Google
by

Affiliate sider har længe været noget Google holder et vågent øje med.

Google har f.eks. flere gange præciseret i deres eget Google Adsense program, at sider ikke skal fabrikeres udelukkende for  Google Adsense. de skal laves med øje for brugeren og dermed byde på kvalitet.

Tilbage i Juli 2011 præciserede Google endnu engang, at de bestemt ikke bryder sig om tynde affiliate sider med lidt eller intet originalt indhold.

Allerede dengang sagde Google, at det var vigtigt at have unikt indhold på sit website, hvor emnet og indholdet hænger logisk sammen – også med de søgeord man ønsker at opnå placeringer på.

Google nævner flere eksempler på, hvordan nogle webmasters skaber dårlige brugeroplevelser med deres affiliate sider – f.eks.: nævnes sider:

Tynde affiliate sider:

Disse sider tjener penge på pay-per-click (PPC) indtægter ved at sende besøgende til andre steder eller affiliate programmer.
Fælles for disse sider er, at de har middelmådigt eller intet værdifuldt indhold eller service for deres brugere.

Ofte har sådan sider lidt eller intet originalt indhold – og kan endda være cookiebaserede sider eller skabeloner uden unikt indhold.

Doorway sider:
Skjulte sider, som er oprette alene med det formål at snyde søgemaskinerne.

Sider med Auto-genereret indhold:
Sider, som producerer deres indhold ud fra maskingenereret indhold. Ofte er det forskellige tekster, som er sat sammen, således at det ingen mening giver for brugeren.  Det eneste formål er er at få søgemaskinerne til at tro, at teksten handler om netop det søgeord, brugeren har søgt på.

Indhold fra andres sider (scrapet content):
Hvis man lukrerer på andres indhold og benytter autoritære siders indhold på sin egen. F.eks. er det populært at benytte artikler fra article directories, som publiceres direkte på ens eget website.

Selv godt indhold fra andre kvalitetssider vil ikke give værdi for dine brugere, med mindre du er i stand til at tilbyde dem yderligere information eller andre services.

Google pointerer dog også, at der intet er galt i at have en affiliate side, men at det alene handler om at skabe værdi for sine brugere. Der skal altså være en grund til at besøge dit website.

Som eksempler på hvordan du så får en affiliate side til at fremstå seriøs, nævner Google, at du kan overveje at lave anmeldelser af produkter, vurderinger og produktsammenligninger.

Kategoriseres min side som affiliate side, hvis jeg sælger mine egne produkter?

Hvis du f.eks. har  et firma og sælger egne produkter, er din side IKKE en affiliate side. En affiliate side er en side, som er bygget til at sende trafik videre til affiliate programmer, således at webmasteren kan tjene en provision, hvis han f.eks. laver et salg eller et lead.

Googles algoritmer bliver løbende opdateret. I den anledning er der flere ting, der plotter sig ind på deres rader er. Det sker for eksempel, hvis en side har mange udgående links til forskellige affiliate programmer, eller er klistret til med bannere eller Google Adsense.

Du kan sagtens tjene en rigtig god skilling på affiliate sider, hvis du er god til SEO, men det er som nævnt vigtigt at holde kvalitetsmålet for øje.

Hvis du påtænker at starte en affiliate side, er det derfor en god idé at fokusere på kvalitetsindhold fra starten. Sørg for at skrive eller få andre til at skrive noget indhold, som er optimeret mod dine søgeord, og som er unikt.

Jo mere kvalitetsindhold, desto bedre brugeroplevelser – det øger chancen for at dine brugere f.eks. deler dit indhold og kommer tilbage regelmæssigt.

Så en god måde at bygge autoritet omkring en ny affiliate side er først og fremmest regelmæssigt at prodducere indhold af en passende længe – evt. artikler bestående af en A4-side.

Når du efter 1 – 2 mdr. Har 30 – 40 artikler om relevante emner, kan du begynde at tilføje affiliate indhold. Der er forskellige måder til at optimere affiliate links, så de fremstår mindre salgsbetonede, ligesom det er en fordel at have bannere hostet lokalt på ens eget side fremfor på affiliate netværkets server.

Jeg vil senere gå i mere i dybden med, hvordan man kan optimere en affiliate side.

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *