Hvad er Google Adwords?

Hvad er Google Adwords?
by

Hvad er Google adwords

Google AdWords er de annoncer der vises i Googles søgemaskine også kaldes seo. De vises foroven og til højre. Google’s AdWords system er et fantastisk koncept, der er ekstremt gennemtænkt og gennemført og som passer som fod i hose med alle de andre ideer, som Google har fundet på og som har gjort dem til verdens førende søgemaskine og et af verdens største ”brands”. Det baserer sig på det såkaldte Pay-Per-Click system (se nedenfor).

AdWords er i bund og grund verdens hurtigste Direct Marketing værktøj. Og Direct Marketing er spændende og udfordrende at lære. En Direct Marketing guru har en gang sagt, at ”det er ligesom krig, men uden ondskaben”.

Du planlægger, lægger strategi, du går frem og trækker dig tilbage, du finder de kritiske tidspunkter, hvor du gør dine træk, udkonkurrerer dine konkurrenter og kan trække dig tilbage som sejrherre!

Pay Per Click

Men hvor traditionel Direct Marketing via post og kataloger er utroligt langsomt er Pay Per Click ekstremt hurtigt. Nu kan du teste ideer af i løbet af minutter og timer – ikke dage, uger og måneder.

Og du kan gøre det for et beløb, der kun er en lille del af hvad traditionel Direct Marketing koster. Pay Per Click markedsføring er et enormt stærkt koncept, da det kombinerer disse tre faktorer:

  1. Du annoncerer kun til folk, der søger efter, hvad du sælger
  2. Du betaler kun når de responderer – altså når de klikker på annoncen og kommer til din website (deraf navnet Pay Per Click)
  3. Prissætningen er markedsbestemt og sættes løbende ved et auktionslignende system

Google AdWords systemet baserer sig på Pay Per Click (PPC) princippet og tilbyder dig bl.a. følgende:

  • Du skriver selv din annoncetekst
  • Dine annoncer vises kun ved de søgeord, du vælger
  • Du betaler kun til Google, når folk klikker på din annonce
  • Du bestemmer selv, hvor meget du vil betale pr. klik og hvor stort et budget, du vil anvende

Du er med andre ord 100 % i styrerollen og vælger selv om dine kampagner bliver en succes eller ej!

Google AdWords opbygning

Google AdWords er forholdsvist nemt at gå i gang med men også meget nemt at køre sur i! Du kan meget hurtigt få en kampagne op og køre men skal den blive en succes, er der mange detaljer du skal sætte dig ind i. Gør du ikke det, er der store muligheder for at begå fejl, der kan være dyre i længden.

Når du starter op skal du først og fremmest strukturere din kampagne rigtigt. Det giver jeg et kort overblik over her:Du starter med din Google AdWords konto. I hver konto kan du have 25 kampagner, hvilket er mere end rigeligt til langt de fleste virksomheder.

En kampagne er kendetegnet ved at have samme tema og/eller ramme samme målgruppe. Sælger du f.eks. både kaffe og te, ja så kan du have én kampagne for te og én for kaffe.

Sælger du te til hele Skandinavien, skal du oprette en kampagne pr. land, du vil køre AdWords i. Det er nemlig i kampagneindstillingerne, du sætter land og sprog, samt mange andre overordnede indstillinger.

I hver kampagne kan du oprette 100 såkaldte annoncegrupper. Det er i hver annoncegruppe, du skriver annoncetekst og finder de søgeord, hvorunder din annonce skal findes i Googles søgemaskine. Det bør være snævre tematiske grupper, f.eks. grøn te, hvis vi fortsætter med te-forretningen.

Når du har struktureret kampagnen kan du gå i gang med at oprette den inde i selve AdWords-systemet. Hvordan du gør det vender vi tilbage til en anden gang.

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *